Tøger Seidenfadens slatne organ

På bloggen The Human Stain er der et indlæg om journalistisk redelighed i prostitutionsdebatten, som du bør læse. Som du SKAL læse hvis du har tænkt dig at have en holdning til prostitution – uanset om det er for eller i mod forbud.

Det er en ordentlig én lige i fjæset på Tøger Seidenfaden. Som ellers i min optik som regel er en pæn og intellektuel mand der bare er lidt usexet og lidt vattet og mest har holdninger der ikke er farlige for ham selv.

Hvis ikke det var for søgt kunne man sige, at artiklen handler om mikrofonholder journalistik der er så tyk, at begrebet Luderjournalistik ville være passende. Det er vel egentlig OK at Dorit Otzen (leder af det kristne værested Reden) og Birgit Petterson (lektor og afdelingsleder for Medicinsk Kvinde- og Kønsforskning) meler deres egne kager. Det er blandt andet dét de er sat i verden for.

Men hvis en avis, der har SÅ høj cigarføring omkring deres egen mission på jorden, vil tages alvorligt, så må man forvente at den og dens chefredaktør har mere styr på logikken og journalistikken.

Tøger, det er en OM’mer!

Indkøbskurv
Scroll to Top