Sid tæt overfor hinanden mens i holder hinandens hænder og ser hinanden i øjnene i stilhed og mens i (stadig stille) tænker gode tanker / “taler” positivt til jer selv om jeres partner.
- Hold øjenkontakten med din partners VENSTRE øje – altså det, der er lige overfor dit eget højre øje.
- Prøv at slappe dit fokus af mens du mere “kigger ind i” end “kigger på” din partners øje
- vær hele tiden også bevidst om, at du trækker vejret. Det behøver ikke være på en bestemt måde … OG hvis du kan trække vejret mere nedad / “med maven” end overfladisk /oppe i brystet er det fint
I har begge to både en maskulin og en feminin side. For den mere maskuline af jer er det fint at prøve bare at slappe af og være vågen, nærværende og virkeligt SE din partner – du skal ikke at gøre / fixe / frelse nogen eller noget. For den mere feminine af jer: tillad dig at blive set, mærket og følt – og tillad dig at mærke alt det, der er uden at filtrere dig selv eller skulle være på en bestemt måde. Lad din krop, dine følelser og din energi flyde så frit som du kan.
Det er OK hvis tårerne begynder at trille – det er bare et tegn på at øvelsen virker. En anden hyppig reaktion er grineflip – det er en forsvarsmekanisme, når det måske bliver lidt FOR tæt for vores personlighed. Det er også OK – grin bare. Og hold så i øvrigt øjenkontakten MENS der grædes eller grines – det bliver øvelsen kun stærkere af.
Hvis dit blik / det du ser begynder at forandre sig – din partner skifter udseende / karakter foran dig er det helt OK – vores syn kan godt producere en form for hallucinationer hvis vi kigger afslappet på det / den samme i lang tid. Det er 100% ufarligt og falder til ro af sig selv når i afslutter kontakten øvelsen. Prøv om du kan være nærværende og nysgerrig mens det sker, hvis det sker.
Prøv at mærke dens andens nærvær; føl med kroppen, hvordan den andens tilstedeværelse påvirker dig.
Bliv i kontakten i mindst fem og gerne 10-15 minutter eller endnu længere ad gangen.
Hvis i har brug for andre måder at opleve eller producere noget mere nærvær er der lidt mere inspiration at hente i denne note om 7 øvelser til mere nærhed