Unge fædre skrider i panik … (Nyhedsavisen)

Mange unge fædre går i panik og forlader pludselig både kæreste og børn. Men ofte er det slet ikke nødvendigt at opløse den lille familie. Mænd skal være modigere, mener konfliktforsker … (min fremhævning)

…skriver Nyhedsavisen.

Jeg mener at det handler en hel masse om at være mere modig. At turde være sig selv og stå op for at man er FAR og man er MAND – og ikke en klonet udgave af mor.

Selvfølgelig skal manden respektere den særlige forbindelse, der er mellem mor og barn, men barnet (og mor!) har IKKE brug for mere mor. I de fleste småbørnsfamilier er der masser af mor – rigeligt faktisk!

Både mor og barn har brug for at far kan være far og MAND med stort “M”. At far får plads – og tager plads – til at være sammen med barnet på sin måde. Og så i øvrigt skide højt og flot i om barnet har matchende tøj på, om flyverdragten er af det helt “rigtige” mærke og om barnevognen er en af Rolls Royce modellerne.

Vær mand, vær vild, voldsom og vær sjov sammen med den lille; Der er masser af ro, renlighed, regelmæssighed – og røvkedelighed sammen med mor!

Så jo – det kræver at mænd bliver modigere. Modige nok til at turde være sig selv og droppe “hun ved nok hvad der er bedst for hun er jo kvinde og mor”-attituden.

Indkøbskurv
Scroll to Top