… Tomas Friis, Mande- & Parterapeut, foredragsholder, debattør
Hvis du overvejer at vælge mig som din / jeres terapeut så se videoen nedenfor for at få et indtryk af, hvem jeg er og hvordan jeg arbejder.
Jeg er privatpraktiserende mande- og parterapeut og beskæftiger mig bl.a. med parterapi, individuel terapi, rådgivning og coaching for helt almindelige mennesker. Det handler om personlig udvikling, parforhold, seksualitet, kærestecoaching (både for mænd og kvinder) og om maskulinitet og manderoller. Det handler både om krise, om at være faret vild i livet og om “bare” at ville dybere, længere, videre. Jeg har kontorer i Hillerød, Holbæk og Valby
Jeg arbejder også som konsulent med personlige relationer – fx. i forbindelse med konflikter mellem medarbejdere eller mellem medarbejder og chef, med individuel og gruppecoaching, undervisning og med projekter omkring Mening, Mål, Midler i virksomheder og organisationer og for selvstændige erhvervsdrivende. Det kan du læse mere om her.
Endelig holder jeg foredrag og debat-oplæg – både åbne og lukkede for mindre grupper og i større fora, organisationer og virksomheder – og ind i mellem blander jeg mig i den offentlige debat om mænd, kvinder, køn, parforhold og beslægtede emner.
Jeg er certificeret ID Life Coach fra ID Academy v/Ole Vadum Dahl, jeg er certificeret PREP Kursusleder fra Center For Familieudvikling og jeg er uddannet Par- og Psykoterapeut fra Skolen for Personlig Udvikling. Jeg underviser også i blandt andet mænd & maskulinitet, kognitiv terapi og mindfulness på forskellige uddannelsesteder for terapeuter, sexologer og coaches.
Jeg er Cand.Merc. fra Handelshøjskolen i København (CBS) og Universität zu Köln og har i 20 år arbejdet med processer og internettet som “fag”, medie, salgskanal og forandringsværktøj – med forandring i og af virksomheder og organisationer. Hvis du er interesseret kan du se mit CV på LinkedIn.
Jeg arbejder med mennesker, forhold, samliv og valg i den forbindelse – funderet i en dyb og kærlig interesse i både kvinde- og mandekønnet, maskulinitet og manderoller – og ikke mindst parforhold, samliv og seksualitet.
Jeg tror på, at selverkendelse, selvansvarlighed, ærlighed og evnen til at være i kontakt er nøglen til at få et rigt og reelt tilfredsstillende liv – med sig selv, i parforholdet, seksuelt og i forbindelse med karrieren – overalt hvor man lever sit liv.
Du kan læse mere her om mit website og om tavshedspligt og andet af “det med småt”. Hvis der er noget du vil spørge om, så … spørg!
Jeg er årgang ’64, far til fire, bosat i Hornsherred ved Roskilde fjord.
Tag det første skridt – kontakt mig helt uforpligtende på
tomas@tomasfriis.dk
eller på +45 40 31 40 14
Kontorer:
Jeg arbejder både i Hillerød, Holbæk og Valby – så vær opmærksom på HVOR vi har aftalt din session. I resten af verden bruger jeg SKYPE eller Zoom – Du er meget velkommen til at booke en online-session; Det er hjemme hos dig selv:-)
Hillerød: Huset Sanitas, Ndr. Jernbanevej 16A, 3400 Hillerød
Holbæk: Balance-huset, Nygade 12A, 1+2 sal, 4300 Holbæk
Valby: Hvidehus, Valbygårdsvej 64A, 2500 Valby (baghuset, underetagen)
Tomas Friis Terapi
CVR: 26400899 Bank: Danske Bank: Reg.nr. 4820 Kontonr. 10290120 MobilePay 54441
Tomas Friis Rådgivning & Media Aps
CVR: 33378750 Bank: Danske Bank: Reg.nr. 3409 Kontonr. 4820549929