Maskulin revolution – med rasleæg og rangler

I dag har politiken.dk næste artikel i serien om den moderne mand og maskulinitet – om mænd som forældre. Mænd er bedre fædre … selvom det ofte er sådan at mænd de facto bliver sat til at være andenrangsmødre – sådan en “mor-2”, der ikke rigtigt kan det godt nok.

Hvis nogen skulle være i tvivl: jeg er STOR-tilhænger af Fædre med stort “F”; fædre der tager ansvar, er på, tager al den orlov de kan få (og supplerer for egen regning), sætter sig igennem (ikke ved at magt-møve-mobbe sig ind over det hel med et oldnordisk værdisæt) –  og præger deres børn udfra en position som moderne, maskuline rollemodeller; nærværende, bevidst og med retning og mål i livet – og UDEN at ligge under for, at hun ved bedre. Gu gør hun ej: Hvis du kan bygge et højhus, sende en raket til månen, lyvesælge finansielle produkter osv, så kan du også passe et barn. Det ER til at finde ud af – jeg har fire (4!) og ingen kan endnu bevise at de er dysfunktionelle selvom jeg er deres far (og en lallende nar iflg. artiklen fra i fredags).

Men det kræver mod – også mod til at stå op for sig selv og holde på sit overfor en kvinde har faste holdninger (jeg kalder det i letsindige øjeblikke kontrol-neuroser) til hvilket tøj/ mad/ videobabyalarm/ legetøj/ vuggefabrikat/ klapvognsmodel/ putteritual/ barnevognsmadras/ blemærke/ babysvømningssystem/ sutteflasketemperatur/ fortsæt selv/, der er DET ENESTE brugbare. “Jeg har ligesom båååååret Thorleif-Emil i 9 måneder, jeg Ved det ligesom bedre, ikke (og du får ikke noget fisse de næste ni uger hvis du ikke klapper i NU!) skat

SÅ får ungerne rollemodeller, der er værd at kopiere. Det har i generationer være en mangelvare – først fordi far var fuldstændig fraværende “i barneværelset” (frem til 70-80-90’erne) og derefter fordi de var “mor-2” istedet for moderne maskuline rollemodeller.

Ergo:

1) Tag orloven, gå med til forældremøder, til lægen, til tandlægen, H&M’s børnetøjsafdeling osv. osv. osv.

2) Insistér på at være medbestemmende – så du ikke bare slæber bytte hjem efter at have overbelastet dit betalingskort.

Så står du – som sidegevinst – også med en reelt anderledes pondus når i går fra hinanden og skal diskutere dele-ordninger og hvad har vi.

Indkøbskurv
Scroll to Top