Sexarbejderes sociale position

Prostitutionsdebatten herhjemme har haft min interesse og jeg har pippet lidt op ind i mellem. Det skyldes primært tre grunde; Dels fordi debatten helt entydigt dæmoniserer seksualitet i bestemte former (herunder især mænds) dels fordi jeg ikke kan få retorikken til at passe med mine egne observationer og endelig fordi flertallet af de klienter jeg har haft som har været enten sexkøbere eller arbejdet som prostituerede  bare ikke har kunnet genkende sig selv i fremstillingen. Og det har jeg heller ikke. Så derfor har jeg pippet lidt op, og forsøgt at formidle lidt viden – en ting (i modsætning til holdninger og påstande) debatten har savnet.

En af debattørerne på “vi vil ikke forbydes”-siden af debatten går under aliasset “The Human Stain”  (THS) – eller “Den menneskelige plet”. Stort set alle, der er erklærede kunder eller sex-sælgere opererer i debatten under alias eller “kunsternavn” – og det er jo ikke så underligt, debat-klimaet og stigmatiseringen taget i betragtning.

Men The Human Stain har – igen – begået et sagligt, veldokumenteret og velargumenteret indlæg, som fortjener en endnu større læserskare end på hans egen blog på http://thehumanstain.smartlog.dk/ ADVARSEL Originalteksten er illustreret! og nogle vil ikke have lyst til at se illustrationerne, som er pornografiske.

For at “brede budskabet” – og give dig valget om du vil se illustrationerne eller ikke, så er THS-teksten gengivet helt uredigeret nedenfor. Hvis du vil have debatten, kommentarerne  og yderligere analyse om emnet, så må du til originalen på http://thehumanstain.smartlog.dk/ – og lukke øjnene hvis billederne er for provokerende.

Eller, du kan også bare nøjes med at lade dig fordre med den “officielle”udgave af debatten for og imod prostitution i de almindelige medier. Den debat er bare stort set tømt for faktuel viden og nuancer.

God læselyst:

—- originaltekst fra The Human Stain —-

Der findes et antal undersøgelser, der sammenligner helbred og velbefindende hos sexarbejdere og andre kvinder. Flere af dem har været omtalt her på bloggen eller i andre sammenhænge. Men to nyere undersøgelser af den art er stort set ukendte i Danmark. Dette på trods af, at deres konklusioner er ganske forbløffende og tankevækkende.

Der er tale om undersøgelser, som de hollandske myndigheder har fået udarbejdet til brug for en evaluering af legaliseringen af sexarbejde i 2000. I den forbindelse har man lavet sammenlignende undersøgelser i 2001 og 2006, og de to undersøgelser viser, at det er gået ned ad bakke med sexarbejdernes velbefindende.

Netop den delkonklusion har været nævnt i danske medier – Kvinderådets forkvinde Randi Iversen omtalte den for eksempel i en kronik i Jyllands-Posten den 2. januar 2008. Men jeg er meget sikker på, at Randi Iversen ikke har læst selve den rapport, hvor undersøgelsen fra 2006 blev beskrevet: ”Evaluatie Opheffing Bodeelverbod – De sociale positie van prostituees 2006.” Dels fordi den kun er publiceret på hollandsk. Men mere vigtigt: Hvis hun havde læst den – så havde hun næppe nogensinde omtalt den.

Jeg har heller ikke læst den fra ende til anden. Men jeg har haft afsnittene om sexarbejdernes velbefindende igennem Google Translator.

Hollænderne har målt mentalt velbefindende på en såkaldt distress-skala ved navn 4DKL. Man spørger folk om, hvor ofte de har følelser som træthed, anspændelse, bekymringer og koncentrationsbesvær, og så giver man dem point alt efter, hvordan de svarer. Skalaen går fra 0 til 100, og jo færre point, jo bedre er det. Her er nogle målte 4DKL-scorer for forskellige grupper af indbyggere i Holland:

Alle kvinder, 1998: 10,4

Kvinder mellem 15 og 39 år, 1998: 10,1

Kvinder og mænd mellem 15 og 39 år, 1998: 9,6
Sexarbejdere, 2001: 7,1

Sexarbejdere, 2006: 9,4

Med andre ord: Sexarbejdere har det bedre end andre kvinder. Når det er gået ned ad bakke siden 2001, skal det ses i lyset af, at undersøgelsen fra dengang viste, at sexarbejdere havde det meget bedre end andre kvinder. Sexarbejdere har det fortsat bedre end andre kvinder, bare ikke i så høj grad, som da man målte det i 2001.

Måske har man ikke haft fat i repræsentativt udsnit i 2001. I hvert fald manglede den gruppe med svære problemer, der plejer at vise sig i den slags undersøgelser. Den var der i 2006. I 2001 havde 8 procent af sexarbejderne en 4DKL-score over 20; i 2006 var det 15 procent (eller 18 procent; rapporten nævner, måske ved en fejl, to forskellige tal). I kontrolgruppen havde kun 7 procent en 4DKL-score over 20.

Men på trods af dette var 4DKL-værdien hos alle sexarbejderne altså lavere end 4DKL-værdien hos andre kvinder. For at det skal gå op, skal der være nogle sexarbejdere, der trækker gennemsnittet meget i den retning. Det tyder på, at den typiske sexarbejder fortsat har det markant bedre end den gennemsnitlige hollandske kvinde.

Det her er højest bemærkelsesværdige resultater. Hele den officielle præmis for overhovedet at diskutere sexarbejde som et problemfelt er, at sexarbejdere antages at have det dårligere end andre. Ifølge de to seneste hollandske undersøgelser er det altså omvendt – sexarbejdere har det gennemsnitligt bedre end andre kvinder, og de fleste har det endda betydeligt bedre.

Og vi taler ikke små undersøgelser af privilegerede sexarbejdere. I 2006 deltog i alt 354, og det er flere end jeg kan mindes i nogen anden sammenlignende undersøgelse. 55 procent kom fra lande uden for Vesteuropa. Det er de kvinder fra for eksempel Østeuropa eller Latinamerika, som i en dansk sammenhæng rask væk bliver regnet for potentielle ofre for trafficking. Eneste forbehold er, at undersøgelsens forfattere ikke kan garantere, at den er repræsentativ for alle sexarbejdere. De vurderer imidlertid, at den giver et dækkende billede for sexarbejdere, der arbejde i den licens-kontrollerede del af branchen, hvilket synes at være langt de fleste.

Der er heller ikke nogen indikation af, at problemerne vil komme senere – at sexarbejderne i undersøgelsen bare ikke har oplevet dem endnu. Sexarbejdere, der har været i faget mellem fem og ni år har en dårligere 4DKL-score end de nystartede. Men derefter vender det igen, så de meget erfarne i branchen har en bedre score end dem med middellang erfaring.

———

Det fremgår ikke, hvorfor sexarbejderne har det bedre end andre. Her er tre bud fra min side:

For det første: Da Ine Vanwesenbeeck i 1994 lavede sin store undersøgelse om sexarbejdere, fandt hun, at tre fjerdedele havde et velbefindende på niveau med eller over andre kvinders, mens den sidste fjerdedel havde det rigtigt dårligt. Hendes bekymring var, at den sidste gruppe skulle vokse, når indvandringen fra blandt andet Østeuropa slog igennem. Det var en udvikling som man allerede på et tidspunkt, kort efter murens fald, kunne forudse.

Også i Danmark går politikernes bekymring især for de udenlandske kvinder i branchen. Men måske er der noget om dem, som vi har overset: Måske er det især dem, der har det godt. Det er ofte kvinder, som har vist mod, og som nu gør en stor forskel for familien derhjemme. Det med at bryde grænser og skabe noget for andre mennesker, og dermed at vinde status, er en direkte vej til godt velbefindende.

Når man tænker over det, så stammer forestillingen om, at udenlandske sexarbejdere generelt har det dårligt, udelukkende fra vores egne fordomme, bakket op af utroværdige kilder i KFUK og 3F. På gadeplan har udenlandske kvinder for en stor del udkonkurreret de stofbrugere, der tidligere trak der, og på den måde er det sandsynligt, at indvandringen har hævet det gennemsnitlige velbefindende for sexarbejdere. Men det er altså også meget tænkeligt, at det gennemsnitlige velbefindende endda er blevet hævet meget.

For det andet: Måske er der noget særligt ved de kvinder, der kaster sig ud i at være sexarbejder. Det er fortsat kontroversielt, og det kræver mod og selvstændighed på flere planer. Når kvinder alligevel bliver sexarbejdere, må der være en grund til det. De kan være presset til det af for eksempel økonomisk nød. Men det kan også være, at de er særligt solide og selvstændige. Det ville give mening i forhold til det billede, man næsten altid ser i sammenlignende undersøgelser: At en lille gruppe har det meget skidt, og at en stor gruppe har det lige så godt eller bedre end andre kvinder.

For det tredje: Måske skyldes sexarbejdernes høje velbefindende ikke i sig selv deres arbejde, men at de har et mere sundt sexliv. Se her 4DKL-værdier for forskellige typer af sexarbejdere:

Vinduesprostitution: 10,7

Escort: 5,96

Klub: 8,83

Bordel: 10,71

Massagesalon: 4,88

Mennesker søger sammen i par. Mennesker boller rundt, ofte også selv om de har en fast partner. Det tyder på, at vi har fået begge adfærdsmønstre – monogami og promiskuitet – med i generne fra vores forfædre. Men i vores kultur er det helt uden sammenligning pardannelsen, der er mest anerkendt. Sex uden kærlighed og løfter om troskab, eller i det mindste udsigt til det, er ikke i høj kurs.

Men måske ødelægger vi med den norm noget, som er vigtigt for vores trivsel. Det handler ikke bare om at nyde en masse god sex. Det handler også om at knytte seksuelle kontakter til fremmede mennesker, der på den måde ikke er fremmede mere, og om at bruge sin seksuelle kapacitet til at opnå noget i livet.

Læg specielt mærke til de meget lave 4DKL-scorer hos escorter og sexarbejdere i massagesaloner (som ikke nødvendigvis er det samme som massageklinikker i Danmark). De har relativt få kunder i løbet af en arbejdsdag, men det bliver naturligvis alligevel til mange hen ad vejen.

Måske er de meget tættere på den balance mellem troskab og promiskuitet, der er bygget ind i generne, end den almindelige hollænder, der mere eller mindre overbevisende prøver at være sin partner tro, og som selv føler sig bedraget, hvis partneren er utro. Måske har den almindelige hollænder – eller dansker – brug for betydeligt flere seksuelle møder, og generelt en bredere anvendelse af sex, end de fleste af os tillader os selv.

——–

Hvis man kigger på det danske undersøgelse om prostitution, så er de for det første på et betydeligt lavere fagligt niveau end de undersøgelser, der er beskrevet her, og for det andet går al dansk forskning og alle danske udredninger på området i en stor bue udenom at sammenligne sexarbejdere med resten af befolkningen i henseende til helbred, velbefindende og generelle vilkår i dagligdagen. Bevidst eller ubevidst – det er simpelthen ikke en viden, det officielle Danmark ønsker at få.

Men jeg håber, at der på et tidspunkt kommer nogle private fonde eller tilsvarende og giver penge til en dansk undersøgelse af sexarbejderes sociale position. Det vil virkelig være forskning, der kan flytte noget. Ikke bare i henseende til debatten om prostitution, men også i henseende til viden om migration, almen seksualitet og hensigtsmæssigheden af den lovgivning, der skal beskytte borgerne socialt og på arbejdsmarkedet.

———-

Kilder og noter:

”Evaluatie Opheffing Bodeelverbod – De sociale positie van prostituees 2006” findes her. Det er en pdf-version, der er beskyttet mod kopiering, hvilket er upraktisk når man skal have den oversat i Google Translator. Jeg har en ukodet version, som jeg gerne sender til interesserede læsere.

Randi Iversens kronik i Jyllands-Posten, hvor hun nævner de hollandske undersøgelser, findes her. Bemærk, at Randi Iversen taler om, at der måske findes ”en lille gruppe frivillige prostituerede”. Det er i lodret modstrid med de undersøgelser, hun selv refererer til.

Derimod har hun ret i, at legaliseringen på mange måder har været problematisk og har skabt utilfredshed, og at der er kommet dårligere vilkår for sexarbejderne – hvilket dog ikke nødvendigvis kun skyldes legaliseringen. Jeg vender tilbage til det i et par senere indlæg.

Læs om legaliseringens bredere konsekvenser i rapporten, Prostitution in the Netherlands since the lifting of the brothels ban, som findes her.

Læs om Ine Vanwesenbeecks undersøgelse i dette gamle indlæg.

Begreberne i prostitution er lidt anderledes i Holland end i Danmark. De skelner blandt andet mellem massagesaloner og bordeller (privehuis). Det første er en relativt lille gruppe med kun 17 respondenter ud af de 354, hvorimod der er 100 respondenter fra bordeller. Se et eksempel på en kæde af massagesaloner her og eksempler på bordeller her, her og her. Kendere kan sammenligne med danske massageklinikker og selv afgøre, hvad der ligger tættest på.