Jeg var i London i den forgangne weekend til workshop med Eli Buren. “The Way of The Superior Man” er titlen på både workshopen og på David Deidas bog om Udfordringerne ved Kvinder, Arbejde og Seksuelt Begær (Den maskuline mand” på dansk).
Holdakæft!!!! skulle jeg lige hilse at sige. Hvis du får muligheden, så tag den! I det meste af mit arbejde med både mænd, kvinder og par er retningen typisk “at komme længere ned i kroppen” – altså at blive mindre mental og mere kropslig og hjertelig. Det er OK at kunne tænke og være oppe i hovedet, men vi har brug for at få kroppen og følelserne med.
Eli starter i den anden ende: Hvad er det kroppen fortæller, hvordan kan du bruge den som redskab, og hvad sker der, når din hjerne, dit hjerte og din krop er forbundne og i indbyrdes balance? Forenklet sagt sker der det, at din integritet, din autencitet og dit nærvær stiger – markant: Du bliver det du siger, og du siger det du er!
Du har stadig chancen: Eli er i København og holder både en “Men’s Day” den 24/5 og en mixed evening for både mænd og kvinder samme aften. Se mere her: Men’s Day Copenhagen
Lige her er Nike’s slogan relevant: JUST DO IT!