Kampagnen mod fædres rettigheder /2

TV2 Nyheder har over de sidste dage sat fokus på forældreansvarsloven – den lov der ændrede en hel del på børns og forældres rettigheder i forbindelse med skilsmisser fra 1/10-2007

Nu er 7/7 ordningen – og især muligheden for at den bliver tvunget igennem for to forældre der ikke kan samarbejde sat i spil som problem. Fordi det selvfølgelig er sværere at være barn (det giver i hvert fald nogle andre problemer i en gennemtvunget 7/7 ordning, end i en fx. 9/5 ordning, eller 10/4 ordning, som tidligere var det typiske. Faktisk var det ikke muligt (=lovligt) for Statsforvaltningerne at fastsætte en 7/7 ordning hvis ikke forældrene var enige heri.

Hvad er proportionerne?

Lad os lige starte med, at der i 2008 var det 153 sager i Statsforvaltningerne hvor der blev gennemtvunget en 7/7 deleordning. Ud af ca. 29.500 afgørelser samme sted i samme periode. Det er 0,51%. Altså en halv procent. I 200 gange så mange sager som de 153 er afgørelsen fra statsforvaltningen altså IKKE at tvinge en 7/7 deleordning igennem mod forældrenes vilje.

Bare lige for at få proportionerne på problemets størrelse. Ikke at det ikke er slemt for de børn, og de forældre det går udover, for det er det helt sikkert – som også børnepsykologen Margrethe Bruun påpeger her i dette indslag.

“Så sådan slipper man af med mor på 1½ år” – lyder det fra Suzan Gemzø i et andet TV-2 indslag – den mor, der selv er en del af konflikten. Derfor overvejer hun noget, der tidligere (da børnene boede hos hende selv i en 9/5 ordning) var helt utænkeligt: Nemlig at lade børnene bo hos deres far mere end 7/7 – fx. i en 5/9 ordning. Husk lige på, at sådan har det være for mellem 85 og 90% af de fædre, der både evnede og ville ansvaret for deres børn.

Jeg kender hende ikke, jeg kender ikke hendes børn eller deres far. Men jeg undrer mig stadig: Hvad ER det lige der gør at hun skulle have patent på at børnene skulle være mere hos hende end hos deres far. Udover traditionen og det faktum at hun har to X kromosomer. Suzan Gemzø er en del af et netværk der kalder sig “Barnets Tarv”. Det er organisation under mottoet: “Dele-mødre der forlanger vores patent på børnene tilbage”

Selvfølgelig er der lang vej til at fædre har samme rolle i deres børns liv – statistisk set – som deres mor. Ikke mindst, fordi der ikke før 1/10-2007 har været taget hensyn i hverken lovgivning, administrativ praksis eller domstolsafgørelser til, at fædre faktisk HAR flyttet sig i løbet af de sidste knapt 30 år. Eller; Det er i hvert fald det tallene fra Danmarks Statistik siger. Helt og aldeles indiskutabelt. Det er faktisk en stor del af grunden til, at den “nye” lov fra 1/10-2007 er et kæmpe fremskridt for de fleste.

Hvad er så min egen holdning til 7/7? Jeg synes ikke det er en god idé – for de fleste børn. Det giver for meget “støj”, uro og rodløshed. Og jeg synes slet ikke det er en god idé når det tvinges igennem. Men jeg kan bare konstatere, at når der i lovgivningen IKKE er den mulighed, så ER resultatet at næsten 90% af skilsmissebørnene ender med i praksis at være “mors ejendom”. Og jeg kan konstatere at det tal har ligget helt fast siden 1980 – på trods af at fædre i den periode i dén grad er kommet mere på banen mht. barsel omsorg og involvering i deres børns liv. Altså lige indtil far og mor bliver skilt.

Generelt (der er selvfølgelig 153 enkeltsager, som sikkert siger noget andet) er det dog sådan, at alene det faktum, at muligheden (eller truslen om man vil) for en fastsat 7/7 ordning er tilstede tvinger en stor gruppe af dele-mødre til at være mere forhandlingsorienterede og villige til at finde frivillige løsninger. Det er faktisk argument nok for mig i forhold til de 29.500 sager der blev afgjort sidste år. Selvom 153 endte skidt.

Alternativet for de 153 sager er indlysende: Fjern muligheden for, at Statsforvaltningen kan gennemtvinge en 7/7 ordning. Og indfør i stedet PLIGT til at trække lod om bopælen og de 9 eller 10 dage (i forhold til 5 eller 4 dage) i den hovedpart af sagerne, hvor der ikke er nogen “indlysende mere egnet” forældre.

Det ville jo være retfærdigt. Tilfældigt OG retfærdigt i alle de sager, hvor begge forældre er egnede til at være den primære omsorgsperson.