Kampagnen mod fædres rettigheder /1

TV2 Nyheder har over de sidste dage sat fokus på forældreansvarsloven – den lov der ændrede en hel del på børns og forældres rettigheder i forbindelse med skilsmisser fra 1/10-2007. Et af elementerne af den nye lov er, at det i modsætning til tidligere i forbindelse med afgørelsen af hvilken forældre barnet skal bo hos, nu skal tale til ugunst for en forældre at flytte langt væk. Altså: hvis du vælger at flytte fx. fra Roskilde (hvor den anden forældre måske stadig bor) til Herning, Hobro eller Hundested, så skal du IKKE regne med at du bare kan flytte barnet med uden videre (og dermed langt pokker i vold fra den anden forældre).

For sådan var det faktisk tidligere – indtil den nye forældreansvarslov: Mor fik i praksis barnets bopæl og dermed “retten” til at bestemme, om hun ville flytte – og flytte med barnet – i mellem 87% og 89% af tilfældende (kilde: Danmarks statistik). Med den konsekvens at hun bestemte, hvor langt far skulle transportere sig og ungerne for samvær.

Indslaget i TV2 i går havde blandt andet følgende udsagn fra den triste mor: “Jeg flyttede til Herning og så mistede jeg min lille datter

OK prøv så i stedet for med denne her “Jeg flyttede til Herning og så mistede min lille datter sin far”. Sådan ville det nemlig have været indtil 1/10-2007. Ikke bare som regel, men helt konsekvent.

Mit budskab er ikke at børnene SKAL bo hos deres far – og det er der vist heller ingen fare for at de kommer til i noget større omfang. Budskabet er: Snup en kiks – mødre såvel som fædre! Hvis DU vælger at flytte langt væk fra den anden forældre, så ER der fandme kun to muligheder: Enten mister DU den daglige omgang med dit barn. Eller også mister den ANDEN forældre den daglige omgang med sit barn. Hvor står der skrevet, at at det er DIG der skal have ret.

Og jo: De nye regler VIL mest gå ud over (dele-)mødre. Men det ER alene, kun og udelukkende fordi mødrene har kunnet trække retten til børnen i en automat, der med næsten 90% sikkerhed har givet hende – altså mor – retten. Det er jo indlysende logik, at hvis nogen har haft 90% og der skal være mere ligelig fordeling, så ER det dem, der har haft 90% af kagen, der har noget at miste.

Så det eneste (dele-)mødrene som gruppe kan brokke dig over er, at den hævdvundne udnyttelse af et uretfærdigt system er ved at slutte. Eller det er det jo så ikke – så langt fra endda – autopiloten er bare sat ned under 90%. Det er tilsyneladende stadig ideologisk set bedre at berøve barnet den daglige omgang med sin far end den daglige omgang med mor.

Ligestilling min bare ræv. Hvis du har glemt tallene for, hvordan “fædrene tilsyneladende har stjålet børnene fra deres mødre” i de sidste 25 år, så kig på indlægget “Hov, kommer ligestillingen blandt skilsmisse-forældre?.

Eller hov, det kunne være du opdagede noget andet.

Indkøbskurv
Scroll to Top