Find en mening – og brug Tomas’ penge!

Støt SOS BørnebyerneDu er sikkert faldet over mit website fordi du ønsker mere eller bedre udvikling i dit eget liv – eller i dit parforhold.

“At finde meningen” er måske det hyppigste tema overhovedet i mit arbejde med mænd, maskulinitet og parforhold. For mænd (eller bare “folk med en maskulin grundsessens”) fx er dét mest smertefulde i tilværelsen i virkeligheden at mangle meningen med tilværelsen – ikke at have nogen retning. Mission om du vil, eller den gave du er her for at give til verden.

Jeg giver sjældent mine klienter ”gode råd” – for svarene findes altid inde i os selv. Nogle gange skal svarene bare have lidt hjælp til at komme ud og stå klart, før vi kan handle på dem.

Men ét godt råd vil jeg gerne give helt gratis: Hvis du virkelig vil finde noget, der tilfører mening til dit liv, så indeholder det sandsynligvis et eller andet element af at være noget – at gøre noget – for andre. Altså at verden faktisk bliver et lidt bedre sted fordi DU er her. Det betyder ikke at du selv skal stå sidst i køen og kun tænke på at please andres velbefindende og velfærd – tværtimod. Men når du finder dét, der virkeligt betyder noget for dig, som virkeligt giver mening og retning – så indeholder det med næsten 100% sikkerhed et element af, at gøre verden til et bedre sted. Derfor sidder der en reklame for SOS børnebyerne i dette indlæg. 

Finten er, at hvis du klikker på reklamen ovenfor og tilmelder dig som fadder, så bruger du også MINE penge, så du kan gøre en god gerning og tvinge mig med :-) Teknikken i det er, at jeg reklamerer for SOS Børnebyerne. Det får jeg, hvis du bruger linket fra MIT website 100,- for af SOS Børnebyerne. De 100 kr. tager jeg så og lægger endnu 100,- oveni og sender 200,- tilbage til SOS børnebyerne. Smart ikke? Så betaler jeg for at lokke dig til at støtte Børnebyerne. Lig med flere penge hos Louis og de andre og færre omkostninger til SOS.

Louis får sikkert ikke noget Valentines hjerte på lørdag. Men du kunne give ham – eller Mouna eller et andet barn – ét indirekte: Find et flot kort, skriv den sødeste hilsen du kan finde på til din kæreste, og læg kvitteringen for dit nye SOS-fadderskab i konvolutten. Så forstår din kæreste, hvorfor der ikke er den helt store æske chokolade, en middag i byen eller noget andet i godt kan undvære som Valentines gave. Tag så din kæreste med ud på en lang tur i naturen, langs søerne eller hvor det nu kan passe jer bedst.

Som fadder hos SOS-Børnebyerne er du med til at give forældreløse og forladte børn en familie, et hjem og en uddannelse. Til gavn for dem selv og det samfund de lever i. Det er langsigtet hjælp, og over 90 procent af dit fadderbidrag sendes direkte til den lokale børneby og gavner altså derude, hvor det virkeligt gælder.

Jeg siger ikke, at det giver ny mening og ny retning til dit personlige liv eller til dit parforhold at klikke på reklamen og melde dig som fadder for et barn, der virkelig behøver din hjælp. Jeg siger bare, at sammenlignet med så meget andet støj eller ting du kunne bruge pengene på til Valentines, så peger det i hvert fald i den rigtige retning. For selvom Louis er en mand, eller i hvert fald en gang bliver det, så tænker han – tror jeg – ikke så meget over meningen med livet og sin mission. Han tænker mere på det der med at få sig en familie, et hjem og en uddannelse – for lige nu har han ingenting.

Tænk over det! … og hvis du savner noget at tale med din kæreste om, så tal med hende eller ham om, hvorfor du klikkede eller ikke klikkede på reklamen. Så har du også gjort noget for jer. Smart, ikke?

Indkøbskurv
Scroll to Top