Den hurtige test af jeres behov for hjælp

Man kan selvfølgelig ikke udfra en “ja/nej” test afgøre, om man er ved at blive skilt, om man har brug for parterapi eller om det hele kører som smurt i olie – lige ind i solnedgangen. Og alligevel ER der en række ja/nej spørgsmål, som tilsammen kan virke som en god indikator på tingenes tilstand.

Nedenstående 11 spørgsmål har, udfra forskning i hvad der opleves som henholdsvis “lykkelige”  og “ulykkelige” parforhold en kraftig indikatoreffekt.

Det vil i praksis sige, at hvis du svarer så ærligt og uforbeholdent på hvert spørgsmål, så ER scoren en god indikator for både dit parforholds evne til at gøre dig mere lykkelig (eller ulykkelig). Og for sandsynligheden for at du og din kæreste har – eller er på vej til at få – alvorlige problemer.

Det er altså IKKE den endegyldige sandhed – men som sagt en kraftig indikator. Vægtningen af de enkelte udsagn er selvfølgelig vidt forskellig fra par til par og fra person til person. Men statistisk set har disse 11 spørgsmål – eller indikatorer – omkring de forskellige dele af parforholdet altså en særligt kraftig indikatorevne – typisk ligger det mål man kunne kalde “indikationsevnen” langt over 80 (på en skala fra 0-100) for hvert af spørgsmålene.

Prøv selv at løbe indikator-testen igennem og tæl dine Nej’er og Ja’er

1) Min kæreste er god til at lytte til mig

2) Min kæreste ved – ret detaljeret – hvordan jeg har det

3) Der er god balance mellem den (fri)tid vi har sammen og den fritid vi har hver for sig

4) Vi har let ved at finde på aktiviteter og noget at gøre  – sammen

5) Jeg er glad for den måde vi snakker sammen på

6) Vi er kreative i den måde vi håndterer uenigheder og konflikter

7) Vi har let ved at blive enige om økonomiske beslutninger

8) Vores sexliv godt og tilfredsstillende

9) Vi er i det store og hele lige villige til at tilpasse os i forholdet og til at indgå kompromiser

10) Jeg kan dele mine følelser og tanker med min kæreste – OGSÅ når vi er uenige

11) Min kæreste forstår mine meninger, tanker og ideer

Hvis du svarer “nej” eller et meget forbeholdent ja til mere end halvdelen (6 eller flere), så er det et kraftigt tegn på at dit parforhold er på vej i den gale retning. Og hvis retningen ikke ændres, så er der meget høj risiko for at i ender med at gå fra hinanden eller løber ind i alvorlige kriser som fx. utroskab. Og nej – tingene ændrer sig ikke af sig selv, hvis ikke du eller din kæreste gør noget for det!

Hvis du svarer nej til alle eller næsten alle (9-11) spørgsmålene, så bør du nok stille dig spørgsmålet: Hvorfor ER jeg i det hele taget i dette parforhold.

Hvis du svarer “Ja” 9, 10 eller 11 gange, så gør dig selv den tjeneste at fundere over, hvad det er du og din kæreste gør i praksis. Og sørg så for at blive ved med at gøre det.

Indkøbskurv
Scroll to Top