Find dig en mand … ude på landet

Historien er egentlig ikke ny – men her er den så igen i Kristeligt Dagblad: Land- og yderområderne bliver i stigende omfang befolket af mænd. Ikke fordi mændene flytter dertil, men fordi kvinderne flytter væk. De skal nemlig ind til byerne for at få sig en uddannelse. Og tilbage i landsbyen sidder taberne – de mænd der ikke får en uddannelse.

Man kan selvfølgelig også sige “Find dig en kvinde: Tag til byen”. Det passer – men et af de underliggende problemer ved dét er, at mænd stadig flg. statistikkerne søger nedad efter en partner, mens kvinderne søger opad – socialt set. Så tumperne fra landet har ikke den store succes med at score pigerne fra byen. I det lys tager de så til Rusland eller Thailand eller hvor det nu er, for at hente sig en kone. Det virker så heller ikke; for de piger, der faktisk er mobile der er OGSÅ bedre uddannede – og tager derfor videre eller hjem efter få år.

Landsbytossen har næsten altid været mand. Ender vi med at mænd altid er landsbytosser?

 

Indkøbskurv
Scroll to Top