Nyhedsavisen skriver i dag en historie om et af de mest tabubelagte emner fra virkeligheden i parforholdet.
Hustruvold (eller “partnervold”, som det mere korrekt hedder på nudansk) er i sig selv slemt, og i hvert fald delvist tabuiseret (“Nej nej, jeg er bare væltet på cyklen / gået ind i en dør / faldet på trappen / fået noget udslæt …) – men dog et område der tales, skrives og kampagnes om, og hvor der i stigende omfang hjælpes, handles og behandles.
Det er ikke for at underkende de lidelser, kvinder udsættes for fra voldelige mænd – men i sammenligning, så er den variant, hvor det er kvinden, der er voldelig overfor manden omgærdet af et metertykt tabu – måske det største familie- og parforholdstabu overhovedet. Manden – som rolle betragtet – er jo “den stærke”, så hvis han er under tøflen i helt bogstavelig forstand, så er han ikke bare offer for vold, han er ikke engang en rigtig mand.
Mænd der lever med vold fra kvinder mister ikke bare deres selvrespekt (ligesom kvinder der får tæsk af manden), deres selvværd (ligesom kvinder der får tæsk af manden), deres evne til at indgå i tætte relationer med andre (ligesom kvinder der får tæsk af manden) og i de allergroveste tilfælde deres liv eller førlighed (ligesom kvinder der får tæsk af manden).
De mister deres køn!
Problemstillingen er tilsvarende mænd der bliver voldtaget – de bliver ikke “bare” udat for psykiske og måske psykiske traumer (ligesom kvinder der bliver voldtaget).
De bliver mister deres køn!
Hvis de bliver voldtaget af en anden mand er fornedrelsen ikke “bare” at blive tvunget til sex mod sin vilje – og evt. lide fysisk overlast samtidigt (ligesom kvinder der bliver voldtaget). De risikerer også at miste en stor del af deres kønsidentitet. Det er slemt nok at få bank, men at blive banket (voldtaget) af en bøsse … Det er så stigmatiserende, at det stort set ikke anmeldes. Hvis de bliver udsat for ufrivillig sex af en kvinde er det næsten ligeså galt: “Han ville jo selv, ellers havde han jo ikke kunnet få den op og stå – vel?” er den ene variant. Den anden er at han ikke engang var mand nok til at passe på sig selv. Han er ikke bare et offer, han har mistet sit køn!
En gang til: Det det handler ikke om at forklejne kvindelige voldsofres lidelser, hverken indenfor eller udenfor parforholdet og hverken i forbindelse med almindelig eller seksuel vold. Det handler om, at de mænd der i denne sammen hæng (vold og seksuel vold) er ofre er så meget ofre, at vi ikke en gang kan rumme at tale om det. Så derfor eksisterer disse mænd ikke.
Af den grund (og mange andre) er Jan en af de sejeste og modigste mænd, der er skrevet artikler om i lang tid.
Jans kone holdt op med at slå. Er din?
Læs også: Artikler fra Lisegaarden om kvinders vold mod mænd
Det er kun mig der sender dig en besked og ingen andre.