Mandesex er tabu – pigesex er trendy

Sådan skrev Nyhedsavisen forleden

Det er ingen nyhed :-) men det man kan spekulere over er, hvorfor det stadig er sådan.

En af de mekanismer, der ligger bagved er, at manden pr. ur-instinkt skal være jægeren og ikke byttet. Og hvis to mænd er sammen, så MÅ den ene i overført betydning være byttet – og dermed bliver han “mindre”.

For pigerne derimod gælder det omvendte; Den traditionelle rolle er at være bytte og er to piger sammen kan den ene være jægeren – og bliver dermed noget ”mere”. Eller også er begge pigerne ”bytte” – og ingen taber dermed status. Det modsatte – at begge mænd kan være jægeren giver i hvert i symbolsk betydning ikke ret meget mening.

bisex-sh123.jpgDe kulturelle normer understøtter dette noget aldrende syn – selvom samfundet på stort set alle områder har bevæget sig. Det samme tabu gælder i øvrigt for mænd og anal-sex. Selv indenfor rammerne af et fast heteroseksuelt forhold er det tabuiseret hvis manden nyder anal-stimulation. Det er ”bøsset” og derfor ”forbudt”. Og det er jo trist, at folk på den måde lader deres seksualitet begrænse af urgamle normer og stereotyper.

Pudsigt nok er der en meget stor del af kvinderne, der tænder på porno hvor biseksualitet mellem mænd og/eller homoseksualitet indgår. Min tolkning af det er, at det i høj grad (og i hvert fald i højere grad end kvinderne) er mændene selv, der tabuiserer mandlig biseksualitet. I anonyme undersøgelser og på adskillige debatfora på nettet (fora, der vel at mærke henvender sig til den brede befolkning som fx Jubii’s Woman-debat  synes den almindelige holdning til biseksuelle mænd – og til ”mandlig hetero-analsex” – at være klart mere positiv blandt kvinderne, end blandt mændene selv.

Men det har jo ikke altid været sådan: Romerne og grækerne fx adskilte klart den seksuelle praksis fra familiemønstrene – og biseksualitet var udbredt og almindelig accepteret.

Det er vist på tide, at mændene begynder at adskille deres holdninger og seksuelle praksis fra normer der hører urtiden til. Tilbage til Romertiden – i hvert fald på dette punkt :-)

Ikke velkommen i nogen af lejrene
Nabohistorien i Nyhedsavisen var, at biseksuelle mænd mødes med mistro og væmmelse; Heller ikke de homoseksuelle mænd vil vide af dem ud fra devisen at enten er du med os (altså bøsse) eller også er du mod os – altså hetero. ”Biseksuelle er bøsser, der bare ikke er kommet ud af skabet” er holdningen.

Man kan jo egentlig undre sig over, at bøsser – der som gruppe er vandt til fordomme og intolerance selv bærer brænde til dét bål. Forklaringen er måske, at en gruppe der er presset af det omgivende samfunds foragt, fordomme og forfølgelse har en tendens til “at rykke sammen” – og derfor bliver identiteten vigtigt.

“Enten er du med os eller også er du imod os” – levner ikke meget plads til fordomsfrihed og tolerance. Det dobbelt-triste i denne sammenhæng er, at bøssernes holdning til biseksuelle er med til at cementere de hetero-seksuelles fordomme om biseksuelle, efter devisen: “jamen bøsserne siger også at bi-mænd er bøsser – og netop DE må jo vide det”

Det lader der så til at være nogen diskussion om i videnskabelige kredse – Kinsey fx argumenterer klart for at ens seksualitet (både for mænd og kvinder) ligger på en glidende skala fra ”helt overvejende heteroseksuel” til ”helt overvejende homoseksuel – med en variation på midten af forskellige grader af biseksualitet. Se: Kinseyskalaen.

Indkøbskurv
Scroll to Top