Af Maj Wismann. Maj er uddannet sexolog og parterapeut med praksis i Nyborg og endvidere certificeret PREP-underviser. www.majwismann.dk
Har du prøvet at sige noget, som tydeligvis blev opfattet anderledes end det var ment? Oplever du gentagne problemer som aldrig lader til at blive løst? Eller har du trukket dig tilbage og gider ikke engang at fortælle om dine frustrationer længere?
Hindringer i god kommunikation opstår bl.a., når tid, sted og frustrationstærskel ikke matcher sammen, og derfor oplever de fleste par, hvordan en lille petitesse kan blive så stor at en skilsmisse står for døren. Men hvad skal der til?
I almindelighed handler det om at kunne “parkerer” sit emne, uanset om det brænder voldsomt i en at få sagt. For ofte så tager man konflikten, når en opstår, uanset om det er på vej ud af døren kl. 7.15 eller i sengen kl. 22.45. Ens måde at løse problemer på, er ringest i det sekund man er følelsesmæssigt oprevet og 95% af alle samtaler ender i det toneleje som de startede. Dvs. frustration og anklager = negativ respons fra din partner i de fleste tilfælde. Derfor er det en god ide at indkalde til samtale præcis som på et arbejde. Et oplæg fra en mor til en far kunne lyde “Hvis du har tid onsdag aften vil jeg rigtig gerne snakke med dig om, hvordan vi håndterer børnenes konflikter bedst muligt sammen, for jeg oplever det enormt anstrengende for tiden. Jeg vil gerne have at vi begge tænker over hvad vi bidrager med der er godt, og hvad vi bidrager med der er skidt. Jeg har sådan brug for at vi finder en løsning der er god for os begge og for børnene. For jeg ved at hvis vi er enige så bliver resultaterne meget bedre i længden. Vil du være med til det?”
Aftal tidspunkter hvor I skaber rum for den gode samtale
At aftale tidspunkter, hvor vi snakker sammen om det der er dejligt og det der er svært er noget af det bedste man kan gøre for at passe på sit parforhold. Vi booker tider med venner og veninder, hvor vi snakker tiden væk og deler glæder og sorger, så hvorfor ikke også booke tid med vores partner?
De fysiske rammer for samtalen kunne typisk være:
- Børnene skal være lagt i seng
- Mobil/computer/tv slukkes
- Der er kaffe/te/frugt/kage
- Vi starter kl. 20 og slutter senest kl. 22.
Vi slutter af med at fortælle hinanden noget vi er glade for i vores liv og hvorfor vi er glade for det.
Disse rammer giver tryghed og en hyggelig stemning og selvom emnet måske er lidt svært og man måske ikke når til en enighed, så slutter man alligevel af med noget af alt det gode som vi også har sammen.
Derudover kræver det at vi som udgangspunkt også må gå ud fra, at vores partner vil os det godt, og gerne vil hjælpe med at løse konflikter sammen som et team, altså at vi kan forvente en vis form for samarbejdsvillighed af vores partner. Er dette ikke tilstede er der ingen mulighed for udvikling.
At arbejde sammen som et team kræver en anden tankegang, end den egocentriske individualistiske kultur der hersker. Det betyder, at vi må lære at se på problemer som noget der er fælles i stedet for noget som den ene part kan have. Hvis din kæreste har et problem på sit job, er det selvfølgelig hans ansvar at løse det, men det er også dit problem, for det tærer på parforholdet og hans energiniveau er måske ekstremt lavt og ungerne bliver vrisset af. Har din kvinde en depression, er det også dit problem som mand, da hendes midlertidige sygdom betyder at du f.eks. må tager over derhjemme og at sex måske er sat på standby i en periode. Undersøgelser viser med tydelighed, at hvis man som par løser problemerne som et team, så er chancerne for at blive sammen og at have det godt sammen betydelig større.
Generelt er vi som mennesker rigtig gode til at dele alt det fede i vores liv, men det er som om, at problemer er noget, der skal løse sig selv. Jeg slår et slag for at vi lærer at løse problemer fælles og at vi lærer hvordan vi kommunikerer hensigtsmæssigt, når vi skal læse problemer og endelig har fået sat os ned for at snakke om tingene, men mere om kommunikations redskaber og teknikker i næste klumme.