2008/04 Aprilnyt fra www.tomasfriis.dk

Coaching, Mande- og Parterapi, OG Mandegrupper – nu på jydsk

 

Nu starter de næste Mandegrupper.

Den første mandegruppe blev overtegnet i løbet af kort tid, så nu starter nr. 2 – der mangler kun et par deltagere før vi er klar. Samtidig har der været en del interesse for at starte en tilsvarende gruppe i Århus – så det gør vi!! Se datoer mv. nedenfor. Ring eller skriv for at tilmelde dig – eller hvis du har spørgsmål til hvem / hvad / hvordan / hvorfor osv.

 

Beskrivelsen af Mandegrupperne er her:

Savner du et rum, hvor du kan være dig selv – et rum hvor du bliver forstået fordi de mænd du er sammen med tænker, føler, reagerer og tvivler på samme måde som du selv? Det kan være svært at finde tid, rum og tillid til at diskutere de store spørgsmål med familie og venner. Sammen med vennerne, på fodboldholdet, blandt kollegerne og i andre sammenhænge udfylder du en bestemt rolle. En rolle, der ofte har svært ved at give plads til at tvivle, og til tale om de dybe ting.

 

Mandegruppen er et tilbud til mænd der tænker over livet og maskuliniteten – og måske har problemer med at finde ud af det i forbindelse med karriere, familie, parforhold, skilsmisse eller sexliv og seksualitet. Mandegruppen består typisk af 5-6 deltagere der mødes en fast aften hver fjerde uge for at dele og lære, for at være sammen i et 100% maskulint rum og for at “opdrage” hinanden og selv vokse i rollen som mand. Mandegruppen er din mulighed for et ægte maskulint netværk, hvor der uden begrænsning er plads til at tænke og tale om de dybe ting, plads til at lufte sin tvivl og ikke mindst plads til at forpligte sig til at vokse.

 

Mandegruppe/ Hillerød
(torsdage)
Mandegruppe Århus
(torsdage)
   
   
29. maj (uge 22) 12. juni (uge 24)
26. juni (uge 26)  
  7. august (uge 32)
14. august (uge 33) 4. september (uge 36)
11. september (uge 37) 2. oktober (uge 40)
9. oktober (uge 41) 30. oktober (uge 44)
6. november (uge 45) 27. november (uge 48)
4. december (uge 49)  
   
   

 

 

Prisen er 400,- pr. gang – og tilmelding er bindende – du tilmelder dig pr. mail eller telefon. Læs mere her: www.tomasfriis.dk/mandegruppen. Hvis du er nysgerrig på “ideologien” bag mandegrupperne, så er David Deidas bog “Den maskuline mand stedet at starte!

 

Skilt og hvad så?
 
Jeg har tidligere talt pænt om Sofie Kragh-Müllers skilsmissegrupper, og nu gør jeg det så igen: Hvis du er skilt og synes, at du er ved at være kommet nogenlunde igennem det første “helvede” efter bruddet, så er du måske klar til at kigge fremad og til at se på din skilsmisse som noget, der ikke bare en slutning men også en ny begyndelse. Hvis dét giver mening, så synes jeg at du skal overveje at deltage i denne udviklingsgruppe. Det er gruppen for dig, der ønsker at komme videre i et berigende og dynamisk forløb med andre, der er blevet skilt og ønsker at få nye perspektiver på livet.
 
Jeg har “prøvekørt” konceptet, der laves af ID Life Coach Sofie Kragh-Müller – som jeg bl.a. er brevkasseredaktør sammen med.
 
Konceptet holder – hele vejen rundt! Jeg synes det var en fed oplevelse – og jeg kunne se, høre og mærke på de andre deltagere, at de virkeligt flyttede sig. Det næste forløb er tre torsdage i foråret 2008 og tre torsdage i efteråret 2008 kl 18-21.30 i København. Der er meget mere information på www.innercoach.dk
 
Sofie og jeg arbejder i øvrigt på at lave en række kurser for både par og singler, der er nysgerrige omkring parforhold, nærvær, dating, kærlighed og kommunikation – vi skulle gerne blive klar i løbet af foråret. Mere om dét i næste nyhedsbrev.
 

 

 

Indkøbskurv
Scroll to Top