Forudsætninger

Øvelsen er relevant når jeres parforhold er i så dyb krise, at i hver især skal blive enige med jer selv om, hvorvidt i er i parterapi eller i skilsmisseterapi. Selvfølgelig kan man (og som regel skal man) bruge parterapi, selvom man ikke er sikker på, om det ender med at parforholdet består og blomstrer. Der er trods alt ingen garantier i denne verden på det punkt. Denne øvelse kan i nogle tilfælde hjælpe med til at tage en beslutning om, hvilken vej i skal arbejde – altså om ønsket til det endelige resultat.

Øvelsen er samtidig relevant hvis du er på vej ind i en ny forpligtende relation. Det er i virkeligeheden “grundarbejdet” vi burde gøre. De fleste af os tager “hele pakken” – vi vælger den pr. forelskelse, og fordi vi ikke er særligt gennemtænkte eller bevidste om, hvad det er vi i virkeligheden vil, så ender manglen på “grundarbejdet” ofte med at være det, der definerer konflikter, der ligger måske 5 eller 10 år ude i fremtiden.

Relationer (eller i hvert fald bøvl i relationer) handler – især – om behov og grænser;

• Hvad vil du gerne have og give
• Hvad vil du ikke have og ikke give

Vær nysgerrig på formålet – Hvad skal relationen opfylde – og hvor meget / på hvilket niveau. Skalaen starter ved “hvor lidt kan jeg nøjes med (og dermed hvor lidt kan jeg slippe afsted med)” og ender i “hvor vildt (og dermed ofte krævende) kan det blive / skal det være”. Du er ansvarlig for hvad du ønsker – og ønsker at give – Du afgør så at sige niveauet for hvad du kan og vil have henholdsvis nøjes med. OG du er ansvarlig for “regning” – altså om du kan og vil levere i praksis både i forhold til dine behov og i forhold til dine grænser.

Hvilket niveau forudsætter du at dine behov og grænser skal opfyldes på

• rå overlevelse (fx. sikkerhed og sørge for at generne kommer videre i puljen)
• fysiologiske behov (fx. at det skal være rart / behageligt)
• psykologiske behov (fx. det skal give bekræftelse, anerkendelse, accept, følelsen af “at blive set”)
• kulturelle normer det handler om (fx. at passe ind, ikke være for mærkelig … eller tværtimod være unik og ikke-konform)

Er der måske på nogle områder et niveau af

• “yogisk / kunsterisk perfektion” eller måske endda
• spirituel realisering i det?

Først laver i hver især en liste med de 3-4 (eller 5 eller 6, men sandsynligvis ikke flere) helt afgørende forudsætninger for, at jeres parforhold er værd at være i for jer selv. Altså de ting, der skal være i parforholdet for at i vil være i det og arbejde for det, (eller ting som absolut IKKE må være der). Principielt skal du ikke tænke på, hvad din kærestes forudsætninger måtte være. Han eller hun er voksen nok til at “tale for sig selv” – og selv stille sine forudsætninger op og stå på mål for dem. Principielt må dine forudsætninger jo også være de samme – uanset om det er dit parforhold med din nuværende kæreste / mand / kone, eller om det i virkeligheden er “grundloven” for dit næste parforhold.

Prøv at være så konkret, som overhovedet muligt. Vær ærlig – også overfor dig selv. Denne øvelse handler ikke om at få “så meget som muligt” om alt det, der er “nice to have” – men om de helt grundlæggende og fundamentale ting – det, der er “need to have”. Det skal være ting hvor du – ægte – er parat til at sige: Hvis jeg ikke kan få (eller undgå) XYZ i vores forhold, så vil jeg hellere skilles – uanset at det er smertefuldt og ulykkeligt at tænke på.

Hvor det er muligt er det mest nyttigt at formulere forudsætningerne “positivt”; altså som noget der skal være der, fremfor som noget der ikke må være der. Det er ikke altid muligt – men nyttigt, hvis det kan lade sig gøre: Det handler om motivation; når vi prøver at undgå noget (fx. “at sidde på kogepladen”) kan vi som regel motivere os selv meget kraftfuldt – væk fra – men kun i kort tid. Når det er noget vi ønsker at opnå (“guldet for enden af regnbuen”) kan vi måske ikke motivere os lige så kraftfuldt, men vi kan til gengæld blive ved i lang tid – og det er det, der skal til i det lange (nogle gange seje) træk, som et parforhold også er.

Andet skridt i øvelsen er så at uddybe og fortolke jeres respektive sæt af forudsætninger. Hvad er det for en betydning, der ligger i jeres forudsætninger? Hver part spørger – evt med hjælp fra terapeuten  – ind til hvad der konkret menes med de forskellige forudsætninger – hvordan skal de tolkes. Hvad betyder det fx. hvis en forudsætning er “Et godt og varmt sexliv” eller “Frihed til at passe mine fritidsinteresser” ?

Tredie skridt er at teste, om forudsætningerne kan harmonere inden i det samme forhold: Hvis den ene fx. vil have “the simple life” og den anden masser af materiel luksus – kan det og skal det så rummes i ét og samme parforhold?

Fjerde og næstsidste skridt er at byde ind med, om i er enige i / kan levere på jeres kærestes ultimative forudsætninger: Kan du og vil du leve op til det, der forlanges af dig fra din kæreste (og omvendt)?

Sidste skridt er at teste om du tror på at din kæreste kan levere det, der skal til – og om din kæreste tror på at du kan og vil levere varen. Én ting er at melde sig ind i kampen og love at levere og arbejde loyalt for at dine (hhv. kærestens) forudsætninger kan opfyldes. Men det kommer kun til at ske, hvis i begge to tror på det. Hvis du allerede nu afviser din kærestes commitment, så er det måske her problemet er. Og det går selvfølgelig begge veje!