fbpx

Fokus på overspringshandlinger

Vær bevidst omkring dine overspringshandlinger. Du ved godt at der er en masse du gør, som du ikke “burde”. Hvis du er i tvivl, så kan du evt. bruge denne test:

Lav en tabel med 2×2 felter. Lodret er søjlerne henholdsvis “uvigtigt” til venstre og “vigtigt” til højre. Og første række i tabellen er “haster”, mens anden række er “haster ikke”.

Uvigtigt Vigtigt
Haster Ofte overspring ÍKKE overspring, (men brandslukning)
Haster ikke Altid overspring Fokusområde

Hvis det, du laver ikke er i søjlen “Vigtigt” så ER det du har gang i en overspringshandling. I hvert fald så længe, der ER noget, der enten haster mere eller er vigtigere end dét, du har gang i. Grunden til at “Vigtigt / Haster Ikke” bør være dit fokusområde er, at disse opgaver og aktiviteter typisk KOMMER til at haste hvis du ikke får dem ordnet i tide – ellers ville de sjældent være vigtige. Din fordeling af tiden på De forskellige felter i tabellen viser i virkeligheden om du har styr på din planlægning eller ej. Hvis du bruger 60-80% af din energi  på Fokusområdet er du sikkert “hjemme” og bruger ikke for meget tid på brandslukning.

I første omgang, så lad bare dine overspringshandlinger være  og “spring over” – men vær til gengæld ærlig om, at det er det, du gør! Det udfordrende er, at det kan være svært at skelne om en handling er overspring eller ikke. Hvis du fx. stener foran TV’et, er det så fordi

  1. Du ikke aner hvad meningen med dit liv er – og du stener TV for at slippe for at arbejde med den smerte, som uvidenheden og den manglende livsretning giver. For det ER smertefuldt – det er måske dét mest smertefulde for den maskuline del af dig, at du ikke kender din retning. (Husk vi har alle både en maskulin og en feminin side i os)
  2. Du kender meningen med dit liv og hvilken retning du burde have, men udfordringer og forhindringer (fx. manglende evner, sur kone, for lidt penge, dum chef, lavt energi-niveau … fortsæt selv) forhindrer dig i at gøre noget ved det. Du ved godt at du burde “XYZ” – men i stedet stener du TV for at undgå at deale med dine udfordringer og forhindringer.
  3. Du faktisk HAR leveret varen, kæmpet ude “på kanten” og givet verden alt det, du overhovedet har at give – og derfor er du træt, brugt og veltilfreds og fortjener at hvile, restituere og more dig.

At stene foran TV’et ligner jo bare: “at stene foran TV’et”. Det er kun dig selv, der ved om du stener pga. 1),  2) eller 3) ovenfor. Og der er (for den maskuline side af dig) faktisk ikke andre forklaringer end de tre.

Når du begynder at have en idé om, hvornår du springer over, og hvorfor, så er det tide at gøre noget ved det. Og den proces starter med at holde op med at springe over – én overspringshandling efter den anden. Hvis du gør det målrettet og systematisk, så VIL du før eller siden finde en løsning på hvad meningen er, og hvordan du kommer forbi forhindringerne.

Indkøbskurv
Scroll til toppen