fbpx

Afdelingsmøde eller familieråd

Sørg for at få holdt Familieråd eller “Afdelingsmøder” i mellem jer. Det ER jer begge to, der er direktører i firmaet “Kæreste & kæreste”

Aftal et møde en gang om ugen fx. i weekenden, hvor en uge er ved at være gået og en ny står forude. Aftal et længere møde en gang om måneden og et rigtigt langt fx. hvert kvartal, halvår eller år. Og sørg for at det kommer i Outlook, telefonen, Familyplanneren eller hvad jeres kalender- og planlægningssystem nu er baseret på.

Hav en fast dagsorden, så der er en række statuspunkter i kommer igennem hver gang – foruden det, der nu fylder aktuelt

Dagsorden kan fx indeholde disse punkter (tilføj og fjern så det passer til jeres situation. Altså ikke det i har lyst til men det i har brug for.

  • hvordan HAR jeg det
  • hvilke ting har irriteret dig siden sidste “møde”
  • hvilke ting har du været glad for siden sidste “møde”
  • hvilke ting har generelt været svært siden sidste “møde”
  • hvad har været nemt ved vores relation, hvad har været svært
  • hvad skal du være opmærksom på og hvad har jeg brug for hjælp til den næste tid
  • praktiske ting
  • planlægning / ændring af aftaler osv.
  • følelsesmæssige udfordringer

Sørg for at komme rundt om de vigtigste områder i jeres forhold, fx. vores relation som

  • kærester
  • elskere
  • venner
  • bofæller
  • forældre / bonus-forældre
  • økonomi-partnere

Hovedpudemødet … hver aften
Det mindste format bruger i hver aften, når i går i seng. Hvis i ikke går i seng samtidigt, så hold hovedpudemødet når den første af jer går i seng (det tager max. 10 minutter, så kan du altid gå tilbage og se slutningen af X-Factor bagefter)

Formatet er næsten det samme: Fortæl om hvad du har FØLT i dag. Hvad har gjort dig glad, ked, vred, lettet, overrasket osv. Og lyt til din kærestes følelsesmæssige status for dagen. Det er bare 2 minutter til hver, med mindre der er en eller anden uløst konflikt. Den må i enten løse nu, eller aftale at i løser den fx. i morgen eftermiddag og lægger den fra jer indtil da.

2. punkt på dagsordenen er at kigge hinanden i øjnene 2 minutter (lav evt. en kort udgave af denne nærhedsøvelse)

Sidste punkt er at i hver især siger tak til den anden for tre helt konkrete ting fra i dag. Det kan selvfølgelig ikke være de tre uger i Thailand, eller den nye carport hver dag – men der ER tre ting fra i dag: Måske farvelkysset i morges, nakkemassagen da du kom hjem, eller at maden var ekstra lækker)

Månedligt / halvårligt
Brug samme dagsorden som til afdelingsmødet, men gå dybere og sørg for at der også er en kæresteaktivitet – i kan evt. skiftes til at planlægge. Gå i biffen, ud og spise, picnic ved stranden eller et museumsbesøg – gør noget I kan lide og gerne noget i ikke plejer, så der også kommer nye input til jeres liv og parforhold.

Månedsmødet kan også bruges til at planlægge fx. en weekendtur eller miniferie hvert kvartal eller halvår  – hvor i får passet ungerne, tager væk og gør noget “stort” for hinanden og for jeres parforhold. Husk at jeres  kæresteforhold er rygraden i familien. Hvis jeres parforhold ikke virker, så ender der med ikke at være nogen familie!

Indkøbskurv
Scroll til toppen