Fædre på deletid

I løbet af 2008 har to antopologi-studerende som selv er enlige mødre skrevet et speciale om, hvordan rollen som enlig forældre opleves når man er dele-far – eller som de udtrykker det: Fædre på deletid. Man kan roligt sige, at Trine Rølle og Trine Demant nu er antropologer – specialet udløste velfortjent karakteren “12”, så bedre bliver det altså ikke!

Som interesseret i mænd, maskulinitet, fædre, sønner – og alle de roller og virkeligheder, der knytter sig dertil, er det en stort set udelt fornøjelse at læse Trine og Trines speciale. Det er selvfølglig “teoretisk/akademisk” anlagt, så det er ikke pixi-læsning – men sådan må det være. Det, der stikker ind i mellem er ikke specialet. Det er virkeligheden – og hvor svært det er for mange mænd både at være og få lov til at være dele-fædre på den måde de gerne vil.

Problemformuleringen
Formålet med specialet er at udforske, hvordan fædre på deletid skaber hjem og familie. Herunder at undersøge, hvilke kulturelle forestillinger, der knytter sig til begreber som samarbejde, tid og hjem, og hvilken rolle disse spiller for fædrenes familiepraksisser. 

Specialet er befriende frit for hvordan tingene og livet bør være – og rasende fyldt af, hvordan det faktisk er.

Du kan læse specialet her: Far på deletid (åbner i pdf).

Indkøbskurv
Scroll to Top