fbpx

Besøg Luder – nu kommer genudsendelsen…..

Jeg er jo kommet til at ytre mig lidt om prostitution (og “helligheden” fra en uhellig alliance af religiøse, feminister og andre “gode kræfter”) og henviser bl.a. til En luders dagbog. Der blev jeg opmærksom på, at TV-2 nu genudsender dokumentaren “Fanget som luder” om to thai-pigers forfærdelige skæbne. Det er stærk kost, foromtalen er her:

TV 2 dok.: Fanget som luder
Dansk dokumentar.

De to tidligere prostituerede, Ann og Am fra Thailand, står nu frem og fortæller den rystende historie om, hvad der foregår i bordelmiljøet i Danmark. De var indespærret i en kælder i Århus, hvor de blev tvunget til at ernære sig som prostituerede. Her boede de i henholdsvis to og fem måneder – indtil det lykkedes dem at flygte sammen.
Programmet har fået kontakt til de to kvinder, der i dag er tilbage i Thailand. Begge har sagt ja til at følge med tilbage til Danmark for at fortælle hele deres rystende historie om skumle og beskidte rum og kunder døgnet rundt. Prostitution og handel med kvinder lever i bedste velgående i Danmark, og flere tusinde unge kvinder lever i prostitution og rystende mange lever tilmed under slavelignende forhold

Det kedelige ved udsendelsen er, at den i virkeligheden er følelsesporno af værste skuffe. To dybt tragiske skæbner bliver misbrugt til at servere en stribe halve sandheder, forvanskninger og godt skjult en mængde “moral”. Det er trist, for det er problemet for vigtigt til. Det er trist, for det har Ann og Am egentlig ikke fortjent. Det har alle de ulykkelige skæbner i prostitutionsverdenen heller ikke fortjent. Men mest af alt så har de, der frivilligt og bevidst har valgt prostitution som erhverv i kortere eller længere tid ikke fortjent det.

Så inden du evt. ser genudsendelsen, så gør dig den ulejlighed at læse fx. Luders blog. Eller et af de andre indlæg i debatten, fx. Steen Shapiros brev til TV2.

Debatten om prostitution – og ikke mindst de prostituerede – fortjener, at de religiøse og feministerne bliver mødt med nogle nuancer.

Scroll til toppen